De positive effekter af et fritidsjob, når man er under 18 år, er tydeligt. Ikke alene opbygger man erfaring og kompetencer, men tilbøjeligheden til at tage en uddannelse eller bliver i job stiger også. Derfor forbereder regeringen et udspil, som skal lokke flere unge i arbejde. Men ifølge eksperter rammer udspillet ikke som planlagt.
Af Karl Bundgaard og Martin Seistrup Clausen
Færre arbejdsmiljøregler og mindre skat for unge under 18. Sådan lyder regeringens kommentarer på det kommende udspil.
Ca. 5000 unge fra hver årgang mellem 25 og 29 år er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse i to sammenhængende år. Denne gruppe betegnes som udsatte unge og udgør en stigende bekymring. Tidligere viste antallet af udsatte unge en nedadgående tendens frem til finanskrisen, men nu er det tilbage på samme niveau som ved årtusindskiftet, da det ligger mellem syv og otte procent for den pågældende aldersgruppe.
Dette udgør et stort problem, idet de unge ikke kun står uden for uddannelse eller job, men også at situationen har økonomiske konsekvenser for samfundet. Ifølge opgørelser koster det samfundet mellem 12 og 15 milliarder kroner årligt i tabte skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomst.
En stor del af de udsatte unge, kunne muligvis have været hjulpet ved at have et fritidsjob som teenagere.
“Det er gavnligt at have et fritidsjob, fordi man kan udvikle nogle kompetencer, der kan gavne en på et senere tidspunkt. Det er vedholdenhed, at man kan navigere i hierarkier, og man møder nogle nye kollegaer, hvor man får nogle sociale oplevelser. På den måde kan man få motivation og se at der er en vej uden for skolen. Derfor taler det for at et fritidsjob er gavnligt,”
siger Rune Vammen Lesner, seniorforsker ved VIVE og ekspert i fritidsjob.
For nogle unge kan fritidsbeskæftigelse også være en inspirationskilde til en fremtidig karrierevej. Et arbejdsmedicinsk studie, som ROCKWOOL Fonden har finansieret, viser at unges sandsynlighed for en stabil arbejdsmarkedstilknytning som voksne stiger med 90 procent, hvis de har et fritidsjob.
Vi har dog i Danmark en udfordring med at få unge til at tage et fritidsjob. Seneste statistikker fra Danmarks Statistik viser, at kun 35,7 procent af unge i alderen 13 til 17 år havde et job i deres fritid i 2022.
Fritidsjobbets paradoks
Man skulle måske tro, at børn af fattige forældre hyppigere har fritidsjob end deres velstående jævnaldrende. Forestillingen om, at de økonomiske udfordringer i de fattigste hjem skulle motivere børnene til at arbejde for at supplere familiens indkomst, synes logisk. Men virkeligheden viser sig næsten at være det modsatte.
I de landets allerfattigste familier er det faktisk kun hvert femte barn, der har et fritidsjob og dermed en indtægt, der kan give en smule økonomisk råderum. Overraskende nok er det derimod op imod 40 procent af de 13-17-årige børn i familier, der tjener over gennemsnittet, som har fritidsjob. Dette fremgår af en temaartikel i den seneste udgave af Statistisk Tiårsoversigt, udgivet af Danmarks Statistik.
I en undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Industri svarer hver tredje virksomhed, der endnu ikke har unge på arbejdspladsen, at de er klar til at ansætte unge i fritidsjob.
Det kan se ud som om, at det ikke er pengene der er den største motivation for de unge, og at der heller ikke mangler arbejdspladser for de unge, men på trods af dette står regeringen til at komme med et udspil der tager udgangspunkt i at netop dette er udfordringen.
Et forslag uden effekt
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen står snart klar med et udspil, som skal forsøge at lokke flere unge under 18 i fritidsjob. I udspillet fokuseres især på arbejdsmiljøreglerne for børn og unge i alderen 13-17 år. Ministeren udtaler til Politiken, at hun vil lempe på “utidssvarende og uforståelige” regler.
Men ifølge Mette Lykke Nielsen, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i unges arbejdsliv, er det ikke reglerne, der holder de unge fra at tjene en ekstra skilling:
“Beskæftigelsesministeren argumenterer for at arbejdsmiljølovgivningen står i vejen for unge fritidsarbejdere, men det kan vi faktisk ikke se statistisk.”
Denne vurdering af ministerens mulige udspil står Mette Lykke Nielsen ikke alene med. Thomas Bredgaard, der er professor i Center for Arbejdsmarkedsforskning, siger:
”De unges problem er ikke, at de mangler et incitament til at arbejde, og ej heller at reglerne er for besværlige, men at de mangler kompetencerne, evnerne og ressourcerne til at finde et arbejde.”
Og lige netop kompetencer, evner og ressourcer er noget der arbejdes med flere steder i landet. Et af disse steder, er i Randers FC’s CSR-afdeling.
Det handler om støtte – og motivation
I Randers Kommune støttes der op om projektet Talents of Tomorrow, der er skabt af Randers FC tilbage i 2019, for at give tilbage til lokalsamfundet.¨ Her hjælpes unge i alderen 14-17 år, som ikke erklæres uddannelses-parate, med at blive klar til et fritidsjob, og efterfølgende til at finde og beholde arbejdet. Dette sker gennem workshops, med fokus på refleksions-øvelser og teambuilding, men også gennem arbejdstræning, hvor de unge kommer på stadion og hjælper til.
Projektleder i Talents of Tomorrow, Katrine Hauberg Petersen ser på dagligbasis, hvordan støtten til de unge både hjælper og udvikler dem.
“Det betyder helt vildt meget for de unge at få nogle succesoplevelser, og finde ud af at der er mange ting som de er vildt gode til.”
Katrine Hauberg Petersen fortæller også, at det vigtigste de unge har med er motivationen. Og for at holde de unge ekstra motiveret, bliver de også ansat som “ungt talent” i Randers FC. Ikke alene hjælper det de unge med det basale, som fx hvad det vil sige at møde op på arbejde, at vide hvordan en ansættelses kontrakt ser ud, men også at de unge lærer om forpligtelser og ansvar.
Og motivation er også essentielt, hvis man skal hjælpe unge mennesker ud i et fritidsjob, vurderer Rune Vammen Lesner:
“Generelt har unge gavn af et fritidsjob. De skal dog være motiveret, ellers har det ikke den store effekt. Det er til stor gavn at hjælpe de unge, der er motiverede, men som af en eller anden årsag har svært ved at finde et arbejde.”
Kigges der på tallene kan der heller ikke være nogen tvivl om projektets effekt. Talents of Tomorrow har nemlig allerede haft 240 unge igennem forløbet, hvor 80 procent er hjulpet i fritidsjob. Og deraf har 81 procent været i stand til at fastholde arbejdet i mere end 5 måneder.
Hør her Katrine Hauberg Petersen fortælle hvad det giver de unge at være en del at projektet:
Hvordan regeringens udspil hel nøjagtigt kommer til at se ud, må vi vente og se. Det virker dog indtil videre ikke som om, at planenerne tager højde for de ting, der er bevist gavnlige eller effektive. Hverken Beskæftigelsesministeren eller andre fra ministeriet har ønsket at svare på vores spørgsmål omkring det kommende udspil.